Vi tager lige et eksempel med at være en ærke-københavner, der kender sine områder af byen, og hvis du så kender Sydhavnen, så har du nok også en forestilling af, hvordan der skal se ud her:

Det er noget med udslidte huse, en del ukrudt, en masse ufuldendte projekter, en masse skæve eksistenser og hygge nede ved havnen; altså alt det, som der giver stedet karakter og sjæl.

Men i nyere tid er man begyndt at jævne tingene med jorden i “fremskridtets” navn, og man kan på sin vis sige, at det måske er tiltrængt med en oprydning af den store slags i dette område, men samtidig tager man jo lidt af sjælen fra stedet ved at rydde det hele og opføre kontorbygninger og dyre lejligheder.

Det ender som det moderne Vesterbro, hvor tilflyttede jyder med store skæg tror, at de har monopol på slumromantikken. Igen: ikke alle ting er lige gode, og noget skal væk, men behøver det være på bekostning af den gode stemning og de gamle tilbud?

Således kan man også betragte Nordvest med samme øjne, hvor man godt ved, at man ikke kan hindre udviklingen, men tendenserne, miljøet og personerne kan man som sådan ikke fjerne.

Så det er noget med brovtende typer, en masse bandeord, beton, et par på kassen med videre – og der må gerne være lidt beskidt. Det er en del af stedets DNA.

Derfor er det klart, at der da er mange forskellige former for erhverv i Nordvest, men meget af det er måske stadig i den gammeldags betydning, hvor de nye tendenser stadig ikke har indfundet sig.

Her forventer man måske så snavs på gulvene, for ellers er det ikke autentisk.

Så er der overhovedet grund til erhvervsrengøring i Nordvest?

Ja, for udover at udviklingen vil komme, så er det også mest hygiejnisk på den måde.